Fra 2. august 2026 er gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50 i AI-forordningen (EU AI Act) ikke længere teori. Mange virksomheder ved efterhånden, AT de skal mærke chatbots og AI-genereret indhold. Langt færre ved, HVORDAN man gør det korrekt. Vi tager derfor de tre mest almindelige SMV-scenarier under behandling: chatbot på hjemmesiden, marketingindhold og e-mailkommunikation. Vi viser eksempler på god mærkning, forklarer, hvad der ikke er nok, og beskriver, hvordan vi selv har implementeret kravene på eskom.ai.
Scenarie 1: chatbot på virksomhedens hjemmeside
Hvad reglen siger
Et AI-system beregnet til interaktion med mennesker skal være designet, så brugeren ved, at vedkommende taler med kunstig intelligens — medmindre det er indlysende for en rimeligt velinformeret person i den givne sammenhæng. I praksis: Regn ikke med det „indlysende”. Bots er i dag så naturlige i samtalen, at konteksten sjældent er nok.
Sådan mærker man korrekt
- En besked før eller i starten af samtalen, fx: „Du taler med en AI-assistent. Svarene genereres af kunstig intelligens.”
- Permanent synlighed, ikke en engangsvisning: Information i chatvinduets topbjælke virker bedre end en enkelt boble, der forsvinder, når man scroller.
- Enkelt sprog. „AI-assistent”, „kunstig intelligens” — ikke „et konversationssystem baseret på maskinlæringsmodeller”.
- En tydelig vej til et menneske. Det er ikke et direkte krav i artikel 50, men god praksis, der skaber tillid og begrænser frustration.
Hvad der IKKE er nok
- At kalde botten „Assistent” eller give den et navn — et navn antyder snarere et menneske end en maskine.
- Information gemt i handelsbetingelser eller privatlivspolitik: Brugeren skal vide det i interaktionsøjeblikket, ikke efter at have læst dokumenter.
- Et robotikon uden et forklarende ord (symbolet aflæses ofte som grafik, ikke som en besked).
Scenarie 2: AI-genereret marketingindhold
Hvad der skal mærkes
Indhold (tekst, billede, lyd, video), der er genereret eller væsentligt ændret af AI, især når det offentliggøres for at informere offentligheden. En særskilt, skrappere kategori er deepfakes: materiale, der til forveksling efterligner virkelige personer, steder eller begivenheder. De skal altid afsløres tydeligt.
Sådan mærker man korrekt
- En note ved indholdet, fx i slutningen af artiklen: „Indhold udarbejdet med hjælp fra AI”. Kort, synlig og på samme sprog som indholdet.
- Konsekvens: mærkning efter én regel på hele webstedet, ikke „fra sag til sag”.
- AI-genereret grafik og video: en billedtekst eller note ved materialet, og ved realistiske gengivelser af personer en ubetinget tydelig afsløring.
- Det tekniske lag: Artikel 50, stk. 2, foreskriver mærkning af indhold i et maskinlæsbart format (fx metadata, watermarking). Nye generative systemer skal have det fra 2. august 2026; overgangsperioden frem til 2. december 2026 gælder kun systemer, der kom på markedet tidligere. Et pejlemærke er også den frivillige adfærdskodeks om gennemsigtighed for AI-indhold (AI-Kontoret, juni 2026): mærkning i to lag, altså metadata plus synlig information til mennesker.
Hvad der IKKE er nok
- En generel erklæring om, at „vi bruger AI i virksomheden”, på „Om os”-siden. Mærkningen skal sidde ved det konkrete indhold.
- Kun at mærke en del af materialerne „for ikke at skade imaget”. Den slags inkonsekvens er let at få øje på og svær at forsvare.
- At gemme noten i lysegrå skrift på 8 pixels i sidefoden: Formelt findes den, i praksis informerer den ikke.
Én sondring er vigtig her. Indhold skrevet af et menneske og alene tjekket af AI for slåfejl er noget andet end en artikel genereret fuldt ud af en model. En fornuftig intern politik skelner mellem de to tilfælde og fastlægger en tærskel for, hvornår I mærker.
Scenarie 3: e-mailkommunikation
E-mails skrevet med hjælp fra en AI-assistent, men verificeret og afsendt af et menneske, er som udgangspunkt ikke hovedmålet for artikel 50. Anderledes ser det ud, når:
- svarene sendes automatisk (fx når AI besvarer kunder uden menneskelig medvirken): Så bør modtageren vide, at korrespondancen føres med et AI-system;
- et nyhedsbrev eller massekommunikation genereres af AI, hvilket I mærker i overensstemmelse med politikken for offentliggjort indhold.
God praksis: en kort note i sidefoden på automatiske svar, fx „Dette svar er genereret af et AI-system. Har du brug for kontakt til en konsulent, så besvar denne besked.”
Sådan har ESKOM AI implementeret det hos sig selv
Vi skriver ikke om teori. Kravene implementerede vi på vores egen hjemmeside eskom.ai allerede i foråret 2026:
- Chatbotten på siden viser en synlig information om, at brugeren taler med kunstig intelligens, før samtalen begynder.
- Indhold udarbejdet med hjælp fra AI mærker vi med en læsbar note direkte ved materialet, efter én fælles regel for hele webstedet.
- I det tekniske lag sender sider med AI-genereret indhold desuden headeren
X-AI-Generated, og eksporterede dokumenter indeholder de relevante metadata. Dermed kan mærkningen læses af både mennesker og maskiner, i tråd med retningen i artikel 50, stk. 2.
Kombinationen (besked til mennesket, maskinsignal, konsekvent politik) viste sig enklere at implementere, end vi havde ventet. Det, der krævede mest arbejde, var ikke selve mærkningen, men at få processen på plads: Hvem afgør, at et stykke indhold kræver en note, og hvem kontrollerer det før offentliggørelse.
Hvor starter man i sin egen virksomhed
- Kortlæg kontaktpunkterne: Hvor taler kunden med AI, hvor offentliggør I AI-indhold, hvor besvarer en automat e-mails.
- Udarbejd standardformuleringer til mærkning (chatbot, artikel, grafik, autosvar), og skriv dem ind i den interne politik.
- Implementér, test på rigtige brugere, uddan teamet. Og dokumentér, hvad I har gjort: Dokumentationen er jeres bevis for rettidig omhu.
FAQ
Skal jeg mærke tekster, som AI kun har redigeret eller forkortet? Det afgørende er, om indholdet er genereret eller væsentligt ændret af AI. Korrektur af slåfejl er ikke det samme som at generere en hel artikel. Fastlæg en intern tærskel, anvend den konsekvent, og mærk i grænsetilfældene.
Skal mærkningen af chatbotten være på dansk? Beskeden skal være forståelig for brugeren, i praksis altså på det sprog, indholdet serveres på. Et flersproget websted bør have mærkninger i alle sprogversioner.
Hvad med indhold offentliggjort før 2. august 2026? Prioriteten er indhold, der offentliggøres fra reglernes anvendelsesdato, samt det, der stadig bruges aktivt (fx produktsider og igangværende kampagner). Gennemgå arkivmaterialet ved lejlighed, og start med de mest besøgte sider.
Tjek jeres mærkninger, før andre gør det
ESKOM AI tilbyder rådgivning og implementering inden for AI-compliance: fra gennemgang af kundekontaktpunkter over design af mærkninger til en intern politik for brug af AI. Vi udvikler også værktøjer, der understøtter compliance, bl.a. til anonymisering af data og overvågning af regulatoriske ændringer.
Book en gratis konsultation via formularen på eskom.ai/pl/kontakt. Sammen tjekker vi, om jeres mærkninger består testen den 2. august.
Denne artikel er alene informativ og udgør ikke juridisk rådgivning. Søg juridisk bistand, før du træffer beslutninger om overholdelse af AI-forordningen.