Den 2. august 2026 begynder de bestemmelser i forordningen om kunstig intelligens (EU AI Act), der er vigtigst for de fleste virksomheder, at finde anvendelse, herunder gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50. Hvis din virksomhed har en chatbot kørende, I genererer indhold med hjælp fra AI, eller I bruger AI-værktøjer i kommunikationen med kunder, gælder fristen jer direkte. Den gode nyhed: for en typisk SMV er arbejdets omfang begrænset og kan lukkes på nogle få uger. Den dårlige nyhed: det kan ikke lukkes, hvis I ikke ved, hvor i virksomheden I overhovedet bruger AI.
Herunder en praktisk guide. Uden panik og uden juristsprog.
Hvad der præcist træder i kraft den 2. august 2026
Fra den dag finder gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50 i AI-forordningen anvendelse. I praksis betyder de, at:
- chatbots og andre AI-systemer, der interagerer med mennesker, klart skal oplyse brugeren om, at vedkommende taler med kunstig intelligens, medmindre det er åbenlyst ud fra sammenhængen;
- indhold, der genereres eller ændres væsentligt af AI (tekst, billede, lyd, video), skal mærkes på passende vis, især når det offentliggøres med henblik på at informere offentligheden;
- deepfakes, altså indhold der til forveksling efterligner virkelige personer, steder eller begivenheder, tydeligt skal oplyses som kunstigt genereret.
Kalenderen rummer samtidig to nuancer:
- Vandmærkning (artikel 50, stk. 2), altså teknisk mærkning af maskingenereret indhold (maskinlæsbare metadata). Nye generative systemer, der bringes på markedet fra den 2. august 2026, skal have den fra dag ét; systemer, der allerede var på markedet, har fået en overgangsperiode frem til den 2. december 2026. Pligten til at informere mennesker gælder dog allerede fra august.
- Højrisikosystemer (bilag III): Digital Omnibus-pakken, endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. juni og af Rådet den 29. juni 2026, udskød deres forpligtelser til den 2. december 2027 (bilag I: 2. august 2028). Overvejer I fx AI i rekruttering eller scoring, har I altså mere tid til fuld efterlevelse, men ikke til at tænke emnet igennem. Omnibussen udskød til gengæld ikke gennemsigtigheden i artikel 50: tidligere idéer om at udsætte den til 2027 kom ikke med i den endelige tekst.
Hvilke bøder der venter ved manglende efterlevelse
De maksimale bøder i AI-forordningen når op på 35 mio. EUR eller 7 % af den årlige globale omsætning (alt efter hvilket beløb der er højest), men de højeste gælder udelukkende de forbudte praksisser og har været gældende siden august 2025. For overtrædelse af gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50 gælder et separat loft: op til 15 mio. EUR eller 3 % af omsætningen, som kan håndhæves fra den 2. august 2026. For SMV'er er der lagt op til en proportional tilgang, men en »proportional« bøde kan stadig gøre ondt, og dertil kommer den omdømmemæssige risiko, når en kunde opdager en umærket bot.
En frisk sag fra juni: EU's AI-kontor offentliggjorde den 10. juni 2026 en frivillig adfærdskodeks om gennemsigtighed for AI-indhold (den dækker artikel 50, stk. 2, 4 og 5, med mærkning i to lag: metadata plus en synlig oplysning). Virksomheder kan underskrive den frem til den 22. juli 2026. Underskriften er ikke obligatorisk, men den kan være det billigste bevis på rettidig omhu, indtil Kommissionen udsteder de fulde retningslinjer til artikel 50.
Trin 1: kortlægning — hvor i virksomheden der faktisk er AI
De fleste virksomheder bruger mere AI, end de tror. Lav en enkel liste og gå afdelingerne igennem:
- kundeservice: chatbot på hjemmesiden, voicebot, automatiske e-mailsvar;
- marketing: generering af tekster, grafik, video, opslag på sociale medier;
- salg og HR: værktøjer til CV-analyse, leadscoring, transskription af samtaler;
- drift: AI-assistenter i kontorpakkerne, maskinoversættelse, dokumentanalyse;
- IT og produkt: AI-funktioner indbygget i egen software eller i ydelser til kunder.
Notér for hver post: hvem der er leverandør, hvem der bruger det, om resultatet når ud til kunder eller offentligheden, og om der behandles personoplysninger.
Trin 2: klassificering efter de fire risikokategorier
AI-forordningen inddeler AI-systemer efter risiko:
Forbudte praksisser
Bl.a. subliminal manipulation, social scoring og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelse. Forbuddene har været gældende siden februar 2025. Lyder noget fra listen bekendt, haster sagen, og den kræver en snak med en advokat.
Højrisiko (bilag III)
Fx AI i rekruttering, kreditvurdering, uddannelse og kritisk infrastruktur. Fulde forpligtelser fra den 2. december 2027, men forberedelserne (dokumentation, menneskeligt tilsyn, risikostyring) begynder man med fordel tidligere.
Begrænset risiko: her ligger august 2026
Chatbots, indholdsgeneratorer, deepfakes. Det er netop artikel 50 og gennemsigtighedsforpligtelserne. For de fleste SMV'er er det den eneste kategori, der kræver handling nu.
Minimal risiko
Spamfiltre, autoudfyldning, de fleste funktioner »i baggrunden«. Ingen yderligere forpligtelser: det er nok at notere dem i kortlægningen.
Trin 3: en plan for juli, uge for uge
Uge 1: kortlægning. En liste over alle AI-systemer og -værktøjer (se trin 1). Udpeg én person med ansvar for emnet.
Uge 2: klassificering og huller. Tildel hvert system en risikokategori. Skriv ned, hvor mærkningen mangler: en chatbot uden beskeden »du taler med AI«, offentliggjort AI-indhold uden angivelse, video- og lydmateriale uden oplysning.
Uge 3: implementering af mærkning. Tilføj beskeder ved chatbots, angivelser ved AI-genereret indhold, formuleringer i vilkår og politikker. Opdater processerne: hvem mærker indhold før offentliggørelse, og hvordan.
Uge 4: uddannelse og dokumentation. En kort træning af teamene (marketing, kundeservice, HR) i de nye regler. Nedfæld en intern politik for brug af AI; det er samtidig et element i den såkaldte AI-forståelse (AI literacy), som forordningen allerede i dag kræver af organisationer. Gem dokumentationen for jeres tiltag: ved en kontrol viser den rettidig omhu.
De hyppigste faldgruber
- »Vi bruger kun ChatGPT, det gælder ikke os.« Jo, det gør det. Gennemsigtighedsforpligtelserne handler om, hvordan I bruger resultaterne, ikke kun om, hvem der har bygget modellen.
- »Vores leverandør har helt sikkert styr på det.« Delvist. Leverandøren har ansvaret for den tekniske mærkning, men for at informere jeres kunder har I ansvaret som den, der anvender systemet.
- At udskyde til august. Mærkningen skal også testes, og teamet skal trænes. Juli er det sidste fornuftige tidspunkt.
FAQ
Kræves mærkningen »indhold genereret af AI« ved hver e-mail skrevet med hjælp fra en AI-assistent?
Ikke ved hver. Forpligtelserne samler sig om interaktionen med AI-systemer (chatbots) samt om offentliggjort indhold, især indhold der informerer offentligheden, og om deepfakes. Intern arbejdskorrespondance redigeret med hjælp fra AI og efterset af et menneske er en anden situation, selvom det er klogt også her at have en konsekvent firmapolitik.
Vi har kun en chatbot fra en ekstern leverandør. Hvad skal vi gøre?
Sikre jer, at brugeren ser en klar oplysning om, at samtalen foregår med AI, før vedkommende begynder at bruge botten. Tjek også kontrakten med leverandøren: hvem har ansvaret for opsætningen af beskederne og for løbende opdatering af efterlevelsen.
Betyder udskydelsen af frister i Digital Omnibus, at august 2026 også kan rykke sig?
Nej. Digital Omnibus udskød forpligtelserne for højrisikosystemer (bilag III til den 2. december 2027), men gennemsigtigheden i artikel 50 står uændret: den 2. august 2026.
Begynd med en samtale, ikke med panik
ESKOM AI har selv været den vej igennem med egen hjemmeside og egne produkter: fra kortlægning over klassificering til implementering af mærkning i overensstemmelse med artikel 50. Vi udvikler også værktøjer, der letter efterlevelsen (bl.a. anonymisering af data og overvågning af regulatoriske ændringer), og vi leverer rådgivning og implementering inden for AI-compliance.
Vil du vide, hvor din virksomhed står i forhold til fristen den 2. august, så book en gratis konsultation via formularen på eskom.ai/pl/kontakt.
Denne artikel er alene til orientering og udgør ikke juridisk rådgivning. Søg advokatbistand, før du træffer beslutninger om efterlevelse af AI-forordningen.